Yay for dansk frisind og dinglende dillere!
Lad os bare være ærlige. Jeg er kommet lidt negativt fra start her på bloggen. Bevares, modtagelsen har været positiv! Men jeg har primært fokuseret på ting, jeg får nervøse trækninger af. I dag hiver trækningerne dog mine mundvige opad.
Der er mange ting ved dansk kultur, som giver mig lange patter, men der er også en hel del, som gør det modsatte (vil det sige korte patter?). Én af de ting er det danske frisind omkring blufærdighed. Det er desværre på tilbagetog i disse tider, hvor børn ikke vil gå i bad efter idræt, og voksne bliver påvirket af de sociale mediers holdning om, at nøgenhed er lig med porno. Men frisindet er heldigvis stadig at finde, og endda i bedste sendetid.
I programmet “Menneskekender” på Zulu – hvor der også bliver snakket om onani og andre tabuer, som vi klapper af i et andet indlæg – slutter hvert afsnit med, at de to hold skal gætte, hvem, ud af en række udvalgte danskere, der er gået med til at streake, altså løbe splitternøgen, et offentligt sted. Holdene gætter, og så kommer svaret – med tilhørende dokumentation. For de, der streakede, gjorde det for rullende kameraer. Og det får vi nu at se. Filmet så man har frit udsyn, når alt, hvad der dingle kan, dingler, men ikke så tæt på de dinglende dele, at det får chokerende karakter eller komisk effekt. Det er helt igennem fantastisk. At de medvirkende smilende gør det. At programmet helt casual taler om det. At seeren uden omsvøb bliver eksponeret for det. Tænk, at det kan lade sig gøre på landsdækkende tv.
Det er tilmed ikke et enestående tilfælde. For nylig så jeg to andre programmer fra 2018, “Torben Chris rydder op i ligestilling” og “Jan Gintberg i det krænkede Danmark” (ja, selvfølgelig ser jeg udsendelser om de emner. Hold kæft). Her optræder de to herrer hver især uden tøj på nederste halvdel af kroppen. At de gør det er fedt. At de oven i købet er kendte og ikke bare nogle randoms er endnu federe. Det piller det farlige ud af nøgenhed ved at vise, at folk med kulturel status og et offentligt omdømme ikke frygter at miste noget af det, bare fordi hele Danmark ser deres pik.
Jeg har også oplevet det ude i virkeligheden. I foråret var jeg vidne til, hvad jeg gætter på har været en polterabend eller en flok logebrødre, som frejdigt afklædte sig pladask midt i Fælledparken. Derefter rendte de rundt i en halv times tid (ja, selvfølgelig blev jeg og kiggede på. Hold kæft) og legede forskellige lege. Jeg ved ikke helt, hvad der foregik. Men hvor er jeg altså glad for at bo i et land, hvor den slags sker, og hvor kun én forbipasserende forælder fortørnet fortalte sine børn, at de ikke måtte kigge på ‘de mærkelige mennesker’. Alle andre trak bare på smilebåndet, og én forælder udbrød endda: “Ej, prøv lige at se dem. De er nøgne! Er det ikke sjovt?”.
Vi kunne sagtens gå mere kritisk ind i, at mine eksempler primært er med mænd, hvilke typer kroppe der bliver vist, hvilke kontekster det sker i og alt muligt andet. Men her og nu vil jeg bare gerne glæde mig over, at det er muligt at tage tøjet af i offentligheden, den medierede såvel som den fysiske, uden at det nødvendigvis giver medieomtale eller vækker forargelse. Det er sgu noget, vi kan være stolte af.
Fuck nypuritanismen! Hurra for det kropslige frisind! Kønsorganerne længe flagre!