Lingvistisk ligestilling, tak! Ordet neger skal negeres, ikke negligeres

Jeg føler mig lidt som det sorte får i visse sociale sammenhænge. Eller negerfåret som resten af selskabet måske ville kalde det. Ej, joke. Men jeg lader til at gå mere op i sprogets betydning og konsekvenser end mange andre, jeg møder – blandt andet når det kommer til ordet neger. Personligt har jeg hældt mit ordforråd ned i en kulturel bevidsthedssi og rystet, til der ikke engang var negerboller tilbage. Der er dog stadig folk omkring mig og i medierne, som ufortrødent siger neger.

Det er primært mine forældres generation, der kan finde på at bruge betegnelsen. Så jeg tænker egentlig, at den er fint på vej til at forsvinde fra sproget. Og jeg ved godt, de ikke mener noget ondt med det. Når man har sagt neger hele livet, kan det bare være svært at lægge fra sig, selv hvis man gerne vil. Men i tilfælde af du sidder og tænker: “Jeg tager da gladeligt et par negere i munden af og til”, så får du her mine tanker om, hvorfor du bør spytte ud (når der er tale om selve ordet – ellers giver du den bare gas!).

 

Neger afspejler kolonitidens syn på sorte mennesker

Først det åbenlyse argument om historiske konnotationer: Ja, neger kommer oprindeligt af negro og niger, som betyder sort, og det kan godt være, det også eksisterede inden kolonitiden og slaveri. Men det er jo ikke den eneste kontekst, ordet har. Hagekorset har også en anden forhistorie, men vi ved alle sammen godt, hvad vi tænker på, når vi ser det. En sang er heller ikke nødvendigvis bare en fed eller kedelig sang; den kan have spillet en rolle i samtiden og på den måde have opnået en kulturel funktion for dem, som hører den.

At et ord har en tilsmudset historie er ikke et universelt argument for at droppe det. Alle ord kan blive brugt som noget dårligt af nogen. Men jeg synes, det er et relevant perspektiv i denne sag i lyset af omfanget. Ordet neger blev i slavehandlen – som Danmark var en del af – brugt til at reducere en gruppe mennesker til en race, man så som sine laverestående undersåtter, som man kunne herske over og handle med. Derfor er der nogle forfærdelige associationer knyttet til betegnelsen, og dens sproglige status er blevet komplet devalueret i manges øjne*.

Ja, nogle danskere har ikke noget imod at blive kaldt neger og bruger beskrivelsen om sig selv. Og ja, ordet sort kan også klinge negativt. Det kan aldrig lykkes at finde et helt uladet, kontekstfrit, stillestående ord, som alle er permanent enige om betydningen af. Men sort er the lesser of two evils. Sort beskriver – om end forsimplet og ukorrekt – en farve; en observation**. Neger er, i form af sin historik, ud over farve også forbundet med egenskaber, og det bruges til at beskrive idéen om separate racer (og racer findes ikke, men det gør diskrimination baseret på opfattelsen af race så absolut). Heks kommunikerer, at der er tale om en kvinde, jovist, men ordet indeholder også mere end bare en påpegning af køn.

Værdiladet og kompetencemæssigt indhold, som neger altså består af, skal ikke blandes ind i omtale af hudfarve. Og det ville jeg også mene, selv hvis neger ikke havde nogen af de ærgerlige betydninger. For det er ikke kun ordet i sig selv, jeg har et problem med. Det er lige så meget ordets relation til det ord, det bliver stillet over for. Kategorisering vil altid fremhæve forskelle, men det skulle gerne være forskelle inden for samme tema, og det er ikke tilfældet, når man siger neger og hvid.

 

Lige betegnelser = ligeværd

Hvid og sort er to farver, mens hvid og neger er en farve og… noget andet. Det kan ordensmennesket i mig slet ikke have. Ligesom det ikke giver mening at sige muslimer og danskere, kan man ikke sige negere og danskere – og heller ikke negere og hvide. Betegnelserne er ikke ‘ens’. Og her når vi frem til en pointe, jeg ikke har set i negerdebatten, men som jeg i kraft af mit detaljefokus på andethed anser som en vigtig grund til, at det er uhensigtsmæssigt at sige neger: Hvad end neger har af betydningsindhold, er den andethed, der indirekte kommunikeres med ordvalget, problematisk, for det påvirker vores underbevidsthed, at vi bruger uens termer.

“Men neger betyder jo bare sort på latin/spansk/serbokroatisk!!!”. Okay. Og blanco betyder bare hvid på spansk. Buluug betyder blå på somalisk. Hvorfor bruger vi ikke også de ord i vores sprog? Hvis jeg skal anerkende neger, skal der findes et tilsvarende alternativ til hvide mennesker. Men det gør der ikke. Ligesom USA har vi måske teknisk set kaukasisk, men jeg har aldrig hørt det ord i dansk tale. Og det er stadig ikke det samme som at sige neger. Der eksisterer altså sort og hvid, men ikke neger og nuger. Og fordi sprog dirigerer vores opfattelse, kan vi underbevidst få indtryk af, at der er forskel på mennesker med mørkere hud og mennesker med lysere hud – andet end blot deres udseende – når vi ikke benytter en ligeværdig sproglig adskillelse.

Hvad mener jeg med ligeværdig sproglig adskillelse? Hvid er ikke et substantiv, men det er neger. Så der findes et hvidt menneske og en neger. Neger bliver subtilt kategoriseret som noget andet end et menneske, eller i hvert fald et bestemt slags menneske. Et lyst menneske er bare et menneske, der er hvidt, men et mørkt menneske er en neger. Hvide har kun hvid, mens sorte både har sort og neger på sig. Neger er et ekstra ord; en ekstra identitet, som hvide mennesker ikke besidder. Det er andetgørende forskelsbehandling.

“Skal der så også være et ord for ikke-drag queen? Det er jo også andetgørende forskelsbehandling, når der ikke er en modsat betegnelse til drag queen”. Nej, for det ER rent faktisk noget andet at være drag queen. Det er et tilvalg; noget ekstra du påtager dig, som adskiller dig fra resten af befolkningen. Men hudfarve er en identitetsmarkør, som alle har (og ikke har valgt). Af den grund skal betegnelserne i denne kategori være ligestillede. Og derfor er den ordmæssige uoverensstemmelse mellem neger og hvid det rene kløpulver for min hjernebark. Desværre er problematikken en del af et større sprogligt clusterfuck.

 

Asiater og bøsser irriterer mig også

For det er det samme med afro-dansker eller African-American. De ord er ligesom neger ikke lingvistisk ligestillet med hvid, og man bruger ikke euro-dansker eller European-American. Der er også forskelligt betydningsindhold, da hvid ikke har et oprindelsessted indbygget i ordet. Og bare fordi man er sort, betyder det ikke, ens familie er fra Afrika – man kan for eksempel stamme fra Barbados eller Jamaica. Og man kan ganske enkelt bare være fra det land, man nu er født og opvokset og statsborger i, uanset hudfarve. Man har måske DNA, der oprinder i en anden del af verden, ja, men man er jo europæer, hvis man kommer fra og lever i et europæisk land, ikke afrikansk-europæer.

Vi kan også tilføje endnu en ‘race’ til rodet. Hvid, neger – og asiat. Hvis man har gener fra Asien, hedder man hverken gul eller asi-dansker eller Asian-American. Så er man åbenbart bare asiat. Kort og godt. Og hvorfor er det, at gul og rød slet ikke er i brug, når hvid og sort er? Ingen af de fire ord er jeg tosset med, for de er alle for upræcise (for ikke at sige plain wrong), men når vi nu har lagt os fast på hvid og sort – et eller andet skal vi jo bruge – hvorfor er gul og rød så bandlyst? Hvis hvid og sort er acceptable til at beskrive hudfarver, som hverken er hvide eller sorte, så kan vi da lige så godt køre fuld palet i mismatch.

Og hvad sker der på seksualitetsfronten? Ligesom der ikke findes et ord svarende til neger på dansk for hvide mennesker, så findes der heller ikke et ord svarende til bøsse på dansk for heteroseksuelle mænd. Der er homo og hetero, men ikke bøsse og bæsse. Det samme med lesbisk. På engelsk er der straight, gay og lesbian, så der kan jeg bedre forlige mig med det. Men på dansk er en heteroseksuel person bare heteroseksuel, mens en homoseksuel person har et yderligere, kønsspecifikt mærkat: bøsse eller lesbisk. Det er ulogisk og unødvendigt – og i værste fald med til at skabe en andethed i stil med neger.

And don’t even get me started on forskellen mellem bøsse og lesbisk. Bøsse findes ikke som adjektiv ligesom lesbisk; eller jo, det gør det, men så signalerer det andre kvaliteter end seksuel orientering. ‘En lesbisk kvinde’ betyder en kvinde, der er tiltrukket af kvinder. ‘En bøsset mand’ bruges (desværre) om en feminin, flamboyant, svag, ikke-modig mand. Me no likey. And me no understandy. Vi kan også tage substantiverne: en bøsse og en lebbe. Bøsse er som udgangspunkt neutralt, mens lebbe som udgangspunkt er nedsættende. Hvorfor er det ikke samme system?!?!?!?!?!

Og lige én ting mere: Hvorfor er venner en samlebetegnelse for både drenge og piger, mens der findes et separat ord for piger, nemlig veninder? Det giver ikke systematisk mening, at venner både kan betyde drenge og alle, og det illustrerer, at mænd bliver set som udgangspunktet, mens kvinder er varianten. På engelsk har vi også guy, som i ental betyder fyr, men i flertal bruges til at inkludere enhver, der er til stede. Og-og-og: Hvorfor tillader vi folk at bruge piger/tøser og mænd i samme sætning om personer på samme alder?

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrggggghhhjskfksjpskjklsdjfbsj#%&$@!

 

Sproget må udvikle sig i takt med verden

Nå, excuse my meltdown. Lad os komme tilbage til neger og få flettet den her ordguirlande færdig. Mit budskab omkring de fem omstridte bogstaver er ganske enkelt, at hvis du finder dig selv i en situation, hvor du skal beskrive en mørk persons hudfarve, så brug ordet sort (eller brun alt afhængigt af melaninniveau). Det er heller ikke optimalt, nej, men det er generelt velkomment og langt fra lige så kontroversielt som neger. En tommelfingerregel inden for dette emne kunne være: Hvis der ikke findes et tilsvarende ord, som du ville bruge om dig selv, så overvej, om det ord, du skal til at sige, er en passende beskrivelse af den, du omtaler.

Nej, du skal ikke rydde ud i dit sprog, bare fordi én person her og der måske er uenig. Men den overvejende folkestemning blandt sorte er, at neger er ubehageligt at blive kaldt. Sorte mennesker har ikke selv bestemt, at de skulle hedde negere; det mærkat er fundet på af hvide. Så hvis sorte ikke vil kaldes det, har de ret til at blive lyttet til. Neger har muligvis været en neutral betegnelse (i hvert fald for dig), og ja, Martin Luther King kaldte sig negro. Men som så mange andre ord i det danske sprog, der gennem tiden er gledet ud i glemslen, fordi de har mistet relevans eller ændret betydning, er tiden nu kommet for neger***. Det kan godt være, det “altid har heddet neger”, men det er intet argument for, at det skal fortsætte med det.

Jeg tror på, at du ikke siger neger for at såre nogen. Men intention er desværre ikke lig med effekt. Som forsker Rikke Andreassen konkluderer i denne artikel: “Man kan sige, at vi bærer historien i os, og at de ord, vi bruger, bærer historiske betydninger. Når neger er en betegnelse, man historisk har brugt til at beskrive folk fra Afrika som mindre intelligente og udviklede end hvide europæere, er det mere hensigtsmæssigt at bruge andre ord”. Der er ingen grund til at risikere at opretholde uheldige forestillinger om en underlegen race og at støde dem, du taler om. Vis i stedet, at du har respekt for andre mennesker – og for sproglig logik!

Kommunikation har konnotationer, kontekster og konsekvenser.

Sprog er magt.

Brug den magt med omtanke.

Og opfordr andre til at gøre det samme.

 

*Desuden definerer ordnet.dk, ud over de fysiske træk, også neger som en “person der udfører underordnet, groft arbejde som medhjælper for en anden”. Kald mig bare en blødsøden pladderhumanist, men jeg synes nu, det er synd at bruge et ord om en gruppe mennesker, som indirekte betyder slave.

**Men hvad så med albinoer af sorte forældre – de er jo ikke sorte, men deres ansigtstræk er stadig dem, som sorte mennesker har? Hvis sort kun refererer til hudfarve, så kan det jo ikke bruges her? For hvis du bruger ordet sort her, så refererer du jo også til ansigtstræk? Og hvis visse ansigtstræk hører under en kategori, der adskiller sig fra andre kategorier af ansigtstræk, er der så ikke tale om en racemæssig forskel? Nej, det peger bare på ordet sorts utilstrækkelighed til at beskrive folks udseende og DNA-baggrund.

***Lad os bare lige tage den, hvis du sidder og spekulerer: Går jeg ind for ændring af historiske værker? Nej – ikke hvis man ser dem i en historisk kontekst. Jeg synes ikke, titler på kunst skal laves om på museer. Men hvis et barn hører Elefantens Vuggevise eller ser Pippi Langstrømpe derhjemme, bliver det konsumeret som et nutidigt værk, og så mener jeg, det er på sin plads at ændre anstødelige ord (eller i det mindste lave en form for disclaimer om, at det var et ord, man brugte i gamle dage), så børnene ikke tager dem med sig ud i skolegården.