Yes, jeg blev taget i røven! Hurra, det sutter pik!
Der bliver snakket så meget om pendulord, som med tiden har ændret betydning fra noget positivt til negativt eller omvendt: bjørnetjeneste, forfordele og så videre. Jeg stemmer for, at vi også begynder at tale om udtryk, der burde skifte betydning.
Testikler forbindes med styrke og mod (“grow a pair!”), på trods af de er frygteligt ømtålelige. Skeden bliver set som noget sart og svageligt (“ugh, what a pussy!”), selvom den kan presse et andet menneske ud gennem sig. At dét giver minus mening har du måske allerede tænkt over. Men det er ikke de eneste sayings i kønsorganregionen, som pronto skal have foretaget en indholdsmæssig u-vending.
Tag nu det, at noget ‘sutter pik’. Er det egentlig kvindenedgørende? Bøssenedgørende? Oralsexnedgørende? Penisnedgørende? Jeg er ikke sikker. Men nedgørende og negativt er det i hvert fald. Og jeg synes, piksutning fortjener bedre.
Det samme gør ‘at blive taget i røven’. Hvorfor skal det være lig med noget dårligt?
Og hvorfor er penis altid en skurk? Det er da synd for den. “Årh, pik!” kan du høre folk råbe, når tingene ikke går, som de havde håbet. I min verden burde det signalere noget godt. “You’re a dick!” eller “fucking pikhoved!” bliver også slynget afsted, når man er sur på nogen… Men det er da et kompliment?
Der er også varianten, at noget gør pikkeondt eller er pikkeirriterende. Her betyder ‘pikke-‘ vel egentlig bare ‘meget’, ligesom ‘pisse-‘ gør, men jeg synes ikke, jeg hører om så mange ting, der er pikkenice. Det må vi gøre noget ved.
Hvis homoerne formåede at reclaime stemplet queer, og kvinderne fik gjort bitch til noget sejt, så kan vi også lykkes med det her! Hvad end det er en kvindefjendsk, mandefjendsk, bøssefjendsk eller seksualpraksisfjendsk holdning, der ligger i ordene, skal vi have vendt betydningen til det modsatte. Derfor vil jeg aktivt begynde at bruge dem på en positivt ladet måde:
“Wow, he won the Olympics on a sprained ankle while having an asthma attack? He’s a real pussy.”
“Det var altså en fed tur, vi havde sidste sommer.”
“Ja, den suttede så meget pik!”
“Stop acting so macho all the time. It’s okay to be sensitive and vulnerable – grow some balls.”
“Jeg fik sgu lige 20 procent i lønforhøjelse.”
“What, seriøst?”
“Ja, jeg blev virkelig taget i røven!”
“OMG, you paid the whole thing for me?! Thank you so much, you’re such a dick!”
“Uh, pik! Så er der banko!”
Jeg håber, du vil joine mig i missionen om at give disse udtryk en ny betydning. Det ville være pikkefedt!