Giv os retten til at bestemme over vores kønsorganer

Dette indlæg blev bragt af Jyllands-Posten 3. december 2018.

Forleden førstebehandlede Folketinget lovforslaget om en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, der ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager. Forbuddet vil være en kæmpe sejr for drenge – og interkønnede – der kan se frem til samme beskyttelse af deres kønsdele, som piger allerede har. Der er bare ét problem: Flere partier og politikere meldte ud, at de har tænkt sig at stemme nej til forslaget.

På papiret er beslutningen ellers ret enkel. For det er et issue, hvor begge fløjes grundværdier overlapper. Blå blok kan stemme ja til at holde den personlige frihed i hævd og sikre individets ret til selvbestemmelse. Rød blok kan stemme ja til at være de svages stemme og beskytte den mest udsatte gruppes rettigheder: vores børn. Holdningen til et forbud vil altså logisk set være et klokkeklart ja på tværs af partiskel.

Derudover har diverse danske lægefaglige organisationer slået fast, at omskæring uden informeret samtykke er uacceptabelt. At en overvægt af fagpersoner går ind for en aldersgrænse, burde være en stærk grund til at gøre det samme. Vi ved også, at over 80 pct. af Danmarks befolkning støtter et forbud mod omskæring af raske børn. Kan man som folkevalgt forsvare at lukke ørerne, når et rungende flertal siger, at en handling ikke er etisk i orden?

Men det kan få store konsekvenser for Danmark fra andre lande. Sådan lyder én af årsagerne til ikke at ville stemme ja til en aldersgrænse. Med den udtalelse siger politikerne, at eventuelle internationale sanktioner er vigtigere end basale menneskerettigheder. Og skal vi virkelig lade os kue af potentielle terrorister, som kunne blive vrede over et forbud? Så kan vi da lige så godt opgive at være en selvstændig stat, hvis vi ikke tør stå ved vores fundamentale principper. At den grundlæggende ret til at bestemme over egen krop må vige, fordi man vil please andre nationer, er rystende.

Til jer, der er bange for at stemme ja til en aldersgrænse for omskæring, fordi I ikke vil risikere at blive set som fremmedhadende minoritetsforfølgere: Ja, det er uheldigt, at omskæringsdebatten spidser til lige netop i disse konfliktfyldte tider. Den kan hurtigt blive læst ind i en diskriminerende kontekst. Men som det efterhånden må stå klart for enhver, der har sat sig ordentligt ind i debattens argumenter, så har ønsket om et forbud intet at gøre med at begrænse andre menneskers rettigheder. Tværtimod har det alt at gøre med at beskytte menneskers rettigheder, nemlig børns, på tværs af familiær baggrund og hudfarve.

Hvis omskæring ikke fandtes, og nogen i dag kom og foreslog, at vi skulle begynde at skære en del af raske drengebørns penis af, så var der nok ingen på Christiansborg, der ville give lov til det. Så hvorfor acceptere, at det foregår, bare fordi det har eksisteret i mange år? Det samme havde retten til at slå sine børn og kvinders udelukkelse fra stemmeboksen. Det ændrede vi som samfund på, da vi indså, at det var forkert. Den tid er nu kommet for rituel omskæring.

Danmark har her en unik chance for at skabe verdenshistorie og endnu en gang vise sig som foregangsland for ligestilling, menneskerettigheder og børns vilkår. Vi kan tale på vegne af individer, som ikke kan sige fra. Vi kan beskytte din og min ret til selv at afgøre, hvordan vores krop skal se ud, føles og fungere. Og vi kan ikke tillade os at vente længere. Alle skal selv kunne bestemme, om de vil beholde deres intakte kønsorganer eller tilvælge kønskirurgi, når de bliver myndige. Retten til egen krop bør sikres for hver eneste dansker – uden undtagelse.