“Sådan har vi altid gjort”: Derfor er normer så fandens forblindende

Det er en farlig leveregel inden for business, og det er lige så risikabelt på samfundskulturelt plan. I dagens afsnit af ‘Ting Nick hader’ skal det handle om argumentet “sådan har vi altid gjort”. For det er ikke et gyldigt rationale. Det kan måske teoretisk set være en gangbar begrundelse, men oftest bliver det forsøgt brugt – fejlagtigt – som en indiskutabel stopklods for videre diskussion (af folk, der nægter at lytte). Det er dumt i stort set alle debatter, og derfor skal vi have pillet de fem fordømte ord ned fra deres pisfyldte piedestal.

Jeg kan nu egentlig godt forstå, hvis “sådan har vi altid gjort” er din instinktive reaktion. Det fulde argument lyder nok: “Sådan har vi altid gjort, så det giver mening, for hvis der var noget galt i det, ville vi vel ikke gøre det”. Vi tager implicit for givet, at det må fungere fint og ikke gøre skade, når det er sådan, noget er blevet gjort længe. Jeg kan derfor sagtens se, hvorfor mange mennesker reagerer uforstående og afvisende, når nogen påpeger et problem i noget, der ellers bliver set som almindeligt og acceptabelt.

Sagt med andre ord tror jeg, vi har en tendens til at antage, at når en praksis eksisterer, så er det fordi, den er gavnlig eller okay. Hvad end det er dyrehold i landbruget, kvinders manglende stemmeret eller tandbørstning morgen og aften. Vi forestiller os, at dem, der udviklede det, vidste, hvad de gjorde, og at dem, der står for det nu, har styr på tingene. Vi går ud fra, at der er et fornuftigt formål med det, og hvis det var så dårligt, så ville det vel være blevet forbudt for længst eller aldrig godtaget til at starte med.

Derfor bliver vi overraskede, når nogen italesætter noget, vi altid har gjort, som et problem, og vi reagerer umiddelbart med at tænke, at anklagen ikke kan have noget på sig. Det bryder med vores verdensbillede og vores logiske sans, og det kan vi ikke forstå. Så vores reaktion bliver at sige “så slemt kan det ikke være” eller ganske enkelt “det passer ikke”. Det harmonerer simpelthen ikke med vores forståelse af, hvordan verden fungerer. Personligt havde jeg engang en ubetinget tro på, at verden grundlæggende er ordentlig, og at der er styr på tingene i det oplyste samfund, jeg er en del af.

Historisk præcedens, kognitiv bias og barndommens indoktrinering

Jeg har for eksempel antaget, at siden man holder hamstere i bur, må det være fordi, man har lavet udførlige, krydsrefererende undersøgelser, som viser, at hamstere har det fortræffeligt med at bo på 25×40 centimeter. Hvis det ikke var forsvarligt over for dyret, ville man naturligvis ikke tillade det. Duh. Jeg har også ubevidst tænkt, at det er en slags naturlov, at vi skal arbejde otte timer hver dag – jeg har i hvert fald ikke stillet spørgsmålstegn ved det. Hele det her tankesæt gælder i høj grad også for omskæringskulturer. En stor del af amerikanere stiller sig uforstående, når nogen bringer op, at rutinemæssig drengeomskæring er forkert. De har ikke fantasi til at forestille sig, at indgrebet er skadeligt, eller at hele praksissen oprindeligt bygger på onanifjendsk seksualdriftundertrykkelse og fortsat findes takket være myter og big busine$$.

Selv hvis man har betænkeligheder ved at få sin søn omskåret, så er historiens præcedens og flertallets valg også et besnærende puf i ryggen. “Alt vender sig i mig ved tanken om, at min nyfødte søns perfekte penis skal skæres op, men det er jo sådan, man gør”. Af det kan vi også udlede, at argumentet “sådan har man altid gjort” har at gøre med at være autoritetstro. “Selvfølgelig handler det om sundhed og renlighed, når en person med den og den titel siger det. Læger må jo vide, hvad de snakker om”. Og jo, man skal da stole på professionelle autoritetsfigurer og myndigheder, men ikke blindt.

Dertil kommer konceptet kognitiv bias. Kognitiv bias betyder, at vi leder efter bekræftelse på det, vi i forvejen tror, og vi forkaster ting, der ikke harmonerer med det, vi tror. Det vil sige, at vi hælder til at ignorere data, der modsiger vores holdninger og ikke stemmer overens med vores eksisterende overbevisninger. Så når vi altid har gjort A, kan det ikke passe, at vi hellere skal gøre B. Vores rutiner, præferencer og identitet er måske endda knyttet op på A, og så er A endnu sværere at skulle slippe – hvilket leder mig til endnu en faktor for, hvorfor vi reagerer skeptisk, når nogen forstyrrer vores normer: Barndommens ‘indoktrinering’.

Forskning viser, at den musik du hører som teenager vil være din favoritmusik resten af livet. Jeg tror, et tilsvarende argument kan laves for andre ting, du er vokset op med. Et meget down-to-Earth eksempel er sprog. Jeg, 27-årige Nick, synes, at ordet ‘også’ er bedre end ‘osse’, for det er stavemåden ‘også’, jeg har lært som barn. Den virker for mig fjollet at ændre – selvom ‘osse’ klart ville være en mere retvisende gengivelse af, hvordan ordet er blevet udtalt de sidste mange årtier. Omvendt synes jeg, det er godt, at ‘medens’ på et tidspunkt blev til ‘mens’, som man jo udtaler det nu til dags, og det er højst sandsynligt fordi, jeg ikke voksede op med ‘medens’. Jeg er et produkt af min tid, og det samme er mine meninger.

Alting skal til syn en gang imellem

Normer og fasttømrede praksisser bliver altså betragtet som noget rigtigt, sandt, optimalt, klogt, logisk – men det er de ikke nødvendigvis. Vi må huske på, at samfundet ikke er en perfekt størrelse. Det er menneskeskabt, og mennesket begår fejl. Og præmisser ændrer sig. Holdninger skifter. Etiske overvejelser justeres. Ny viden kommer frem. Derfor er der masser af handlinger, ordninger og institutioner, som ikke længere giver mening, og som måske aldrig har gjort det. Der er ikke noget i samfundet, som til evig tid kan eksistere uden at skulle til syn en gang imellem.

Det er også derfor, vi ikke må lade lovgivning blive en sovepude. Love er ikke lig med etisk i orden og en endegyldig sandhed. Jo, en lov er ideelt set et pejlemærke om disse ting, for love er – forhåbentlig – lavet af en god, gennemtænkt årsag, men en lov er ikke et faktum, man Second Amendment-råbende kan klamre sig til og afvise al kritik med. Nogle debattører refererer til grundloven som en bibel, men selv grundloven er (ligesom Biblen) menneskeskabt og bør være et levende dokument, der kan revideres, når vores bevidsthed udvikles og vi bliver bekendt med ny information og stillet over for nye realiteter.

Sygdomsdefinitioner var vedtaget. Indtil de blev lavet om. Fordømmelse af homoseksualitet var vedtaget. Revselsesretten var vedtaget. Cirkus med vilde dyr er godkendt, tyrefægtning er godkendt, wet markets er godkendt, men de er alle eksempler på regler og adfærd, som er under forandring, fordi det ikke kan retfærdiggøres. Næste gang du tager del i eller hører en debat, så mind dig selv om, at normer gør os blinde for alternativer og pacificerer vores kritiske tankegang. Normer skal af og til ophæves, men aldrig ophøjes. “Sådan har det altid været” betyder ikke, at det altid skal være sådan.